Lyn og overspænding

Overspænding er et kortvarigt spændingsstød, der er højere end det, udstyret er bygget til at tåle. Det varer typisk kun brøkdele af et sekund, men det kan være nok til at ødelægge elektronik. I et hus med solceller er det især inverteren, men også måleren, routeren og andre apparater, der kan tage skade.

Overspænding kan have flere årsager. Den mest kendte er lyn, men den kan også komme fra koblinger i elnettet, fra store maskiner, der starter og stopper, eller fra fejl i nettet. Lyn behøver ikke ramme huset direkte. Et nedslag i nærheden af en ledning eller et træ kan sende et spændingsstød gennem jorden og ledningerne og ind i din installation.

Der er altså to slags problemer. Et direkte lynnedslag i bygningen er sjældent, men kan være alvorligt. Indirekte påvirkning fra et lyn i nærheden er hyppigere, og det er den, de fleste beskyttelser er lavet til. De to kræver forskellige løsninger, og vi gennemgår dem herunder.

Guiden her er en introduktion. Den erstatter ikke en vurdering af en autoriseret elinstallatør, som kan se på dit hus, din tavle og dit anlæg. Brug den til at stille spørgsmål og forstå svarene.

Et solcelleanlæg består af paneler på taget og kabler, der fører ned til inverteren. De lange kabler kan opfange et spændingsstød, ligesom en antenne. Stødet kan løbe ned gennem kablerne og ind i inverteren, og dermed ind i husets elnet. Inverteren er elektronik, og den er følsom.

Anlægget er også koblet til flere ledningssystemer på én gang. Der er strømkablerne til elnettet, jordforbindelsen og ofte et netværkskabel eller en trådløs forbindelse til overvågning. En overspænding kan ind via hver af dem, og et stød i én kan brede sig til de andre.

Det betyder ikke, at solceller trækker lyn til. Hvor lynet slår ned, afhænger af blandt andet højde og omgivelser, og panelerne sidder tæt på tagfladen. Men det betyder, at de elektriske forbindelser, anlægget skaber, er nye veje for et spændingsstød. Det er dem, beskyttelsen skal tage højde for.

Hvor ofte det sker, er svært at sige, og det afhænger af, hvor du bor, og hvor meget lynaktivitet der er i området. Vi giver derfor ikke et tal. Det vigtige er, at beskyttelsen er billig i forhold til de udstyr, den passer på.

Det mest udsatte udstyr er det, der indeholder elektronik. Inverteren er dyr, og den kan ikke altid repareres, når den først er ramt. Også overvågningsudstyr, målere og netværksudstyr kan tage skade, fordi de er koblet til de samme ledninger. Selv apparater i huset, der slet ikke er en del af solcelleanlægget, kan gå ned.

Skaderne kan vise sig på flere måder. Nogle gange går udstyret straks i stykker, og du opdager det med det samme. Andre gange er det beskadiget, men virker, indtil det en dag falder ud uden varsel. Derfor er det en god idé at få udstyret tjekket, hvis du har oplevet et kraftigt tordenvejr i nærheden.

Den mest almindelige beskyttelse er en overspændingsafleder, også kaldet en overspændingsbeskyttelse. Den sidder i eltavlen og leder spændingsstødet væk til jord, før det når inverteren og andet udstyr. Den virker ved at blive ledende, når spændingen bliver for høj, og lukke af igen, når alt er normalt.

Afledere findes i flere typer, og de er mærket med klasser og data, der fortæller, hvor store stød de kan tage. Valget af den rigtige type afhænger af huset, anlægget og af, om der er en ydre lynbeskyttelse. Det er derfor et arbejde for en elinstallatør, som kan vurdere og dimensionere den.

Afledere har en begrænset levetid. Hver gang de tager et stød, bliver de lidt slidt. Mange har en indikator, der viser, om de stadig virker, for eksempel et lille vindue, der skifter farve. Tjek den, når du alligevel er ved tavlen, og skift afleder, hvis den er brugt. Se mere om tavlen i guiden om eltavle og kabler ved solceller.

Spørg installatøren, om en overspændingsafleder er med i tilbuddet, og hvilken type det er. Hvis den ikke er med, så bed om en pris på tillægget. Det er ikke dyrt i forhold til anlæggets pris.

Overspænding kan også komme ind fra panelerne, før strømmen når inverteren. Her bruges afledere til jævnstrøm, som sidder tæt ved inverteren eller ved samlingen af kablerne. Nogle invertere har indbygget beskyttelse, mens andre kræver et ekstra udstyr.

Kablernes føring har også betydning. Jo længere kabelslyngen er, jo mere kan den opfange. En installatør, der er opmærksom på lynbeskyttelse, vil føre plus- og minuskabler tæt sammen og undgå store sløjfer. Det kræver ingen ekstra materialer, men kræver omtanke.

Jordforbindelsen skal være i orden. Alt metal på anlægget, som rammer og skinner, skal være forbundet til jord efter reglerne. En dårlig jordforbindelse kan gøre både beskyttelse og sikkerhed ringere. Spørg installatøren, hvordan jordforbindelsen er udført, og få det med i dokumentationen.

Se også guiden om DC-afbryder og sikkerhed ved solceller. Afbryderen og afledere supplerer hinanden: den ene gør det sikkert at arbejde på anlægget, mens den anden beskytter mod spændingsstød.

En ydre lynbeskyttelse er et system af ledere og lynafledere på bygningen, der skal tage imod et direkte lynnedslag og lede strømmen sikkert til jorden. Mange huse har ikke et, men nogle bygninger har det af hensyn til brand- eller forsikringskrav, eller fordi de ligger særligt udsat.

Hvis dit hus har en ydre lynbeskyttelse, skal solcelleanlægget indpasses i den. Det betyder blandt andet, at afstanden mellem anlægget og lynlederne skal være tilstrækkelig, og at metaldele på taget kobles korrekt. Fortæl installatøren, hvis der allerede er et system, og bed om at få det beskrevet i tilbuddet.

Hvis dit hus ikke har et, er der som regel ikke krav om at installere det blot fordi du får solceller. Men spørg alligevel. Bor du meget udsat, for eksempel på en høj bakke eller i åbent land, kan det være en god idé at få en vurdering af en fagmand.

Forsikringsselskabet kan også have synspunkter. Læs guiden om solceller og forsikring, og spørg selskabet, om det stiller krav til beskyttelsen. Få svaret skriftligt.

Under et tordenvejr er der ikke meget, du skal gøre, men der er nogle råd. Rør ikke ved anlæggets dele, hverken på taget eller ved inverteren og tavlen. Gå ikke op på taget, og lad være med at bruge stiger i nærheden.

Efter uvejret kan du kigge på inverterens display eller app. Viser den en fejl, eller er den slukket, så notér, hvad den siger, og hvornår. Tjek også, om andet udstyr i huset er påvirket, for eksempel routeren, fjernsynet og hvidevarer. Hvis flere ting er gået ned, peger det på en overspænding.

Kontakt installatøren, og meld skaden til forsikringsselskabet, hvis noget er gået i stykker. Fortæl, hvad der skete, og hvornår. Tag billeder af displayet og af eventuelle skader. Dokumentation hjælper i begge ender. Læs mere om fejl og alarmer i guiden om fejlkoder og alarmer på inverteren.

Sæt ikke anlægget i gang igen, hvis du er i tvivl om skaden. Lad en elinstallatør kontrollere det først. Et anlæg, der er blevet ramt af et stød, kan have skjulte fejl.

Brug tilbudsfasen til at få styr på beskyttelsen. Spørg, om tilbuddet indeholder overspændingsbeskyttelse på både jævnstrøms- og vekselstrømssiden, og hvilke typer det er. Spørg, hvordan kablerne føres, og hvordan jordforbindelsen udføres. Få det skrevet ind.

Spørg, om inverteren har indbygget beskyttelse, og hvad garantien siger om skader fra lyn og overspænding. Nogle garantier undtager den slags, og så er forsikringen din eneste sikkerhed. Læs garantibetingelserne i guiden om installation, garanti og vedligehold.

Sammenlign tilbuddene på dette punkt. Et billigt tilbud kan være billigt, fordi beskyttelsen er sparet væk. Brug tjeklisten i guiden om at sammenligne tilbud på solceller.

Og husk: En lille udgift til beskyttelse kan spare en stor regning til udskiftning af inverter og andet udstyr. Det er en af de få steder, hvor en lille ekstra investering giver tryghed i mange år.