Solcelletag eller paneler oven på

De fleste solcelleanlæg er såkaldte påbyggede anlæg. Panelerne monteres på skinner, som er fastgjort til tagets bærende dele, og de sidder nogle centimeter over tagfladen. Under dem ligger det almindelige tag med tegl, plader eller membran. Metoden er kendt, gennemprøvet og relativt billig.

Den anden løsning er integrerede solceller. Her er solcellerne en del af selve tagbelægningen. De erstatter taget i stedet for at ligge ovenpå. Der findes både store paneler, som lægges i stedet for tagsten, og mindre solcelletagsten, der ligner almindelige tagsten.

Fordelen ved den integrerede løsning er udseendet. Taget ser mere ensartet ud, og der er ingen skinner, ingen mellemrum og ingen kant, hvor fugle kan komme ind. Ulempen er, at det typisk er dyrere, mere komplekst at montere og sværere at reparere.

Valget mellem de to afhænger af husets udseende, tagets stand, dit budget og krav fra kommune og lokalplan. Denne guide hjælper dig med at stille de rigtige spørgsmål, så du kan vælge med åbne øjne.

Et påbygget anlæg sætter du op, uden at taget skal rives op. Montørerne skruer beslag fast til spærene gennem tagbelægningen og sætter skinnerne på. Taget bliver ved med at være tag, og panelerne er et ekstra lag. Du kan skifte et enkelt panel eller tage hele anlægget af uden at ændre tagfladen.

Et integreret anlæg bliver bygget som en del af taget. Det betyder, at tagbelægningen skal fjernes eller fornyes, og at montøren skal sikre, at taget fortsat er tæt. Samtidig skal el-installationen laves, så kabler føres sikkert gennem tagkonstruktionen. Det er en større opgave, og den kræver både tagdækker og elinstallatør.

Luftcirkulationen er også forskellig. Et påbygget panel har luft bagved, som køler det. Et integreret panel har mindre luft, og det kan betyde, at det bliver varmere og giver lidt mindre strøm på varme dage. Hvor stor forskellen er, afhænger af konstruktionen.

Garantien er et fjerde punkt. Ved et integreret anlæg er panelerne også en del af husets tæthed. Spørg, hvem der hæfter, hvis taget lækker: tagdækkeren, panelproducenten eller installatøren. Læs mere om garanti i guiden om installation, garanti og vedligehold.

Bolius har svaret på et spørgsmål om integrerede solceller og højdekrav. Bygningsreglementet skelner ikke mellem integrerede og påbyggede solcelleanlæg. Det betyder, at samme krav om højde og afstand til skel gælder begge steder, og at det ikke hjælper at integrere panelerne for at komme uden om reglerne.

Afstandskravene til skel er, ifølge Bolius, 2,5 meter for enfamiliehuse og 5 meter for sommerhuse, og højden for bygninger med paneler skal holde sig inden for bygningsreglementets krav. Se en samlet gennemgang i guiden om byggetilladelse og regler for solceller.

I områder med lokalplaner og i bevaringsværdige områder kan integrerede paneler være en fordel. De ligner ofte et almindeligt tag mere end paneler på skinner, og nogle kommuner ser derfor mere positivt på dem. Men det er ikke en regel, og afgørelsen er kommunens. Se mere i guiden om solceller på fredet og bevaringsværdigt hus.

Ring altid til kommunen, før du bestiller. Spørg, om løsningen kræver byggetilladelse, og hvilke krav der stilles til udseendet. Få svaret på skrift, og send det til installatøren.

Et integreret anlæg forudsætter, at taget er i orden, eller at du alligevel skal have nyt tag. Det er mest fornuftigt at kombinere de to opgaver. Hvis du har et tag, som har mange år tilbage, er det ofte billigere og mere hensigtsmæssigt at vælge påbyggede paneler.

Skal taget lægges om, er der en god anledning til at vælge solcelletag. Du sparer den tagbelægning, som panelerne erstatter, og du får taget og solcellerne lavet i ét hug. Regnestykket kan se bedre ud, når man ser på prisen for tag plus anlæg og ikke kun anlægget.

Husk, at tag og anlæg skal holde lige længe. Et tag med solceller indbygget kan ikke bare skiftes, hvis panelerne holder 25-30 år, men tagpappet under dem kun holder 20. Spørg, hvordan underlaget er opbygget, og hvilken levetid der regnes med. Læs om, hvad der skal i orden på taget, i guiden om tagrenovering før solceller.

Få en tagmand til at vurdere taget og give et skriftligt skøn over restlevetiden. Det er et lille beløb i forhold til anlæggets pris, og det kan afgøre, hvilken løsning der er den rigtige.

Integrerede løsninger er typisk dyrere pr. kilowatt peak end påbyggede. Du betaler for mere komplicerede produkter, mere arbejde og to faggrupper. Til gengæld sparer du som nævnt tagbelægningen, og i nogle tilfælde kan resultatet være mere værd for husets udseende og salgsværdi.

Det er derfor vigtigt at få tilbud på begge løsninger og sammenligne helheden. Bed om pris på tag, paneler, montering, el og eventuelle ekstra poster. Brug tjeklisten i guiden om at sammenligne tilbud på solceller til at kontrollere, at du sammenligner det samme.

Regn også på produktionen. Hvis det integrerede anlæg giver lidt mindre strøm pr. panel, eller hvis der er plads til færre paneler, påvirker det tilbagebetalingstiden. Se, hvordan du regner, i guiden om tilbagebetalingstid.

Spørg endelig, hvad en reparation koster. Skal et enkelt panel skiftes, er det nemt med påbyggede paneler, men måske mere besværligt med integrerede. Få svaret med i tilbuddet, så du ikke bliver overrasket.

På flade tage er der en tredje mulighed: paneler, der monteres på ballast eller beslag på et tagmembran. Det er ikke integrerede solceller, men det ligner løsningen i princippet, fordi membranen under panelerne skal være i orden, og fordi montagen ikke må gøre taget utæt.

Hvis tagmembranen er slidt, er det klogt at få den fornyet, før panelerne kommer op. Total Husservice har for eksempel en løsning med flydende tagmembran til tage, hvor der skal være solceller. Det kan være en måde at få et nyt, tæt lag under anlægget på uden at rive hele taget op.

Tagtypen har stor betydning for, hvad der er muligt. Tegl, eternit, plader og membran stiller hver deres krav til beslag og montage. Se en gennemgang i guiden om solceller på tegl, eternit og fladt tag.

Flade tage giver også frihed til at vælge hældning og retning på panelerne. Det kan give højere produktion, men kræver mere plads. Læs om afvejningen i guiden om størrelse og placering på taget.

Uanset hvilken løsning du hælder til, er der nogle spørgsmål, som alle tilbudsgivere skal kunne svare på. Hvem udfører tagarbejdet, og hvem udfører elarbejdet? Er det ét firma eller to, og hvem har det samlede ansvar? Hvor lang tid tager arbejdet, og hvad sker der, hvis vejret forsinker det? Et tag, der står åbent en regnfuld uge, er et problem, som du skal vide, hvordan firmaet håndterer.

Spørg også, hvordan taget bliver tæt omkring paneler, kabelgennemføringer og kanter, og hvilken garanti der gælder for tætheden. Bed om at få svaret skriftligt, og spørg til erfaring: Hvor mange tage af netop denne type har firmaet lavet, og kan du tale med en af kunderne?

Et godt tilbud viser både materialer og arbejdsgange i klart sprog. Mangler du forklaringer, eller bliver du mødt med svævende svar, er det et tegn på, at du skal kigge efter et andet firma. Du har ikke brug for at forstå alle detaljer, men du har brug for at kunne se, at firmaet ved, hvad det laver.

Start med taget. Hvor gammelt er det, og hvor længe holder det? Er det snart slidt op, så overvej solcelletag. Er det i fin stand, så er påbyggede paneler som regel det mest fornuftige.

Tænk på udseendet. Hvis huset ligger i et følsomt område, eller hvis du vægter et ensartet udtryk højt, kan integrerede løsninger være værd at prøve. Se eksempler, og spørg installatøren om referencer. Bed om at se et tag, der har haft anlægget i flere år.

Tænk på budgettet og tidshorisonten. Integrerede løsninger kræver mere, både i penge og planlægning. Giv dig tid til at indhente tilbud og afklare reglerne, før du beslutter. Et hastværksvalg kan være dyrt.

Og tænk på servicen. Hvem kommer, hvis der er en fejl? Er det samme firma, der har lavet tag og el? Spørg, og få det skrevet ind i aftalen. Så ved du, hvem du ringer til, den dag noget går galt.